301
Reglerne af Romernes Opdragelse, Love og Stats¬
Forfatning have enten gjort noget til at indblæse
Folket disse mægtige Passioner, denne Lyst til
Frihed og Ære, denne Selvfornægtelse og Kier¬
lighed til Fædrenelandet, som man behager at kal¬
de Enthusiasterie, eller og de have Jntet gjort der¬
til. J det første Tilfælde er Romernes Magt
et Verk af den menneskelige Forstand, om ikke
altid paa Folkets, saa dog paa deres Lovgiveres
Side; J det sidste er det en Virkning af Hændel¬
ser. Baade det ene og det andet er uden Tvivl
for meget sagt, og den rette Middelvei er at til¬
staae, at ikke en af disse Aarsager alene, men begge
have virket tilsammen. Saaledes bør vi uden
Tvivl dømme, ikke alene om Romerne, men om et
hvert Folkes Skiebne.
Men hvo kan nu adskille disse Aarsager? Jn¬
gen uden den Alvidende alene formaaer at giøre
det fuldkommen. Jkke desmindre er det troeligt,
at den menneskelige Forstand ved nogen Agtsom¬
hed kan udfinde nogle af disse Aarsager; Saa
mange Aarhundredes Erfaringer vare ellers gan¬
ske og aldeles spildte. Er det vel rimeligt, at
Forsynet, som bestyrer den naturlige Verden ef¬
ster visse og uforanderlige Regler, skulde have stif¬
tet eller tilladt saadan en Forvirrelse i den mo¬
stalske; at Menneskene ikke kunde giøre sig nogen
visse Slutninger om deres Handlingers Følger,
