302
eller adskille i noget af det, som de foretoge sig,
Virkningen af Overlæg fra Virkningen af Hæn¬
delser? Vi kunne vel begribe, at den største men¬
neskelige Klogskab ikke er nok til at regiere Ver¬
den alene, og at det almindelige Beste af Verden,
ikke var tient dermed, at alle kloge Anslag altid
lykkedes; Vi kunne begribe, siger jeg, at det er
høist fornødent, at det høieste Væsen nu og da
giver ved uformodentlige Hændelser Tingene et
andet Udfald, end man skulde have ventet. Men
dersom disse Hændelser gjorde Udslaget i alle Ting,
uden nogen Hensigt til det Moralske i Mennesket;
hvad skulde da bevæge os til Virksomhed og Dyd,
hvortil nyttede Fornuft og Love, hvorledes skul¬
de et fornuftigt Kreatur i saadan en Verden kun¬
de blive fuldkomnere? Hvortil tiente alle dets
Slutninger og Erfaringer?
Historien beviser os alt for klart det, som er
tvertimod. Hvor mange forunderlige og uoplø¬
selige Ting vi end finde i visse enkelte Handlinger
og Tildragelser, er det dog af alle bekiendte Na¬
tioners Skiebne klart, at deres udvortes Lykke
er steget eller faldet i det samme Forhold, som de¬
res moralske Fuldkommenheder toge til eller af.
Lad være, at vore Philosopher end vare sceptiske
nok for at tvivle, om saadant et Folks udvortes
Tilstand var en nødvendig Følge af dets Sæder.
Historien og Erfarenheden sige dog, at de stedse
