303
følges ad; og hvis vi da endelig ikke ville ansee
den ene for en Følge af den anden, maae vi an¬
see dem begge for Virkninger af en høiere Aarsag,
det er at sige: vi maae troe, at de gode Følger
vare om ikke altid Forstandens og Dydens eg¬
ne Virkninger, saa dog Belønninger af et besty¬
rende Forsyn, og dette var nok til at bevare den
Høiagtelse for Viisdom og Dyd, uden hvilken
Religionen blev til en overtroisk Handling, Sæde¬
læren til et Bedragerie, og Historien til en Roman.
Lad os sætte os et Øieblik i Romernes Enthu¬
siasterie, og troe med dem, at de fremfor andre
Folk vare bestemte af Guderne til at beherske Ver¬
den. Lad os troe med nogle Historieskrivere,
at alle deres Seiervindinger, al deres Magt, al
deres Anseelse vare Virkninger af dette Enthusia¬
sterie, af Skiebnen, Lykken, hvad man vil kal¬
de det. Det bliver dog ikke mindre vist, at den¬
ne store og heroiske Enthusiasme regierede dem,
denne lykkelige Skjebne fulgte dem ligesaa længe,
som de vare nøisomme og tapre, saa længe de el¬
skede Friheden, Æren og Fædrenelandet over alle
egne Fordele; saa længe de bevarede disse Love
for Religionen, for Sæderne, for Opdragelsen,
for Krigs-Disciplinen, som alle fornuftige Folk
finde at være saa fortreffelige. Det bliver lige¬
saa vist, at i det samme Forhold, som alle disse
Ting toge af, som Sæderne, Lovene og Krigs¬
