507
skulde endnu mindre have gjort det til et stort og
mægtigt Folk. Ved en lykkeli Hændelse efter
den anden var en magelig, en vellystig og fordær¬
vet Nation kuns bleven endnu sikrere og meere for¬
dærvet. Den havde, i en formastelig Tillid til
Forsynet og i et blindt Haab paa Lykken, forag¬
tet alle fornuftige Grundregler, og derfor er det
ogsaa meget troeligt, at man i de fordærvede Fol¬
kes Historie ikke kan fremvise mange saadanne
Hændelser.
Jmidlertid ville Menneskene saa gierne ansee
saadanne Hændelser for Hoved-Aarsagerne til de
store Tildragelser; og det er ikke saa meget deres
Vankundighed, som deres Fordærvelse, der er
Skyld deri. Ere Menneskene ulykkelige i deres
Foretagender, og de have tillige stor Indbildning.
om deres Kløgskab, ville de ikke gierne give sig
selv og deres egne Feil Skylden derfor. Alle
Ulykker komme da af en ond Skiebne, som forføl¬
ger de vise og gode Anslag. Ere andre derimod
lykkeligere; Det var alt for ydmygende for os at
troe, at en bedre Tænkemaade og bedre Sæder
end vore egne havde nogen Deel i den Lykke.
Det maae da ogsaa komme af en Hændelse. Der¬
for dømte de fleste Græker saaledes om Romerne;
De vilde ikke tilstaae, at det var ved Hielp af de
samme gode Grundregler, som de selv engang
havde fulgt, at dette nye Folk voxede dem over
