3309
Ofere, som man frembringer paa saadanne
høitider, ere Lovtaler og Ønsker; men høiere
Pligter forbyde mig Lovtaler, og disse Pligter ere
tillige for store til at opfyldes ved blotte Ønsker.
Naturen kan have prydet en haabefuld ung
Siel med ypperlige Kræfter. De fortiene at pri¬
ses; men de ere Gaver, Naturens og ikke Men¬
neskets Verk. At fremlokke disse Kræfter til
muntre Bestræbelser, ved hvilke Evner kunde
blive til Dyder, og Gaver til Fortienester, som
giøre Besidderen Ære; Det er den værdigere
Tieneste, som Videnskaberne skulde giøre en haa¬
befuld Ungdom. Men de bør ikke altid fremtræ¬
de i en alvorlig Gestalt, ikke altid tale i en læ¬
rende Tone. Dyden er i sig selv elskværdig nok,
man behøver kuns at vise den, som den er i sin
naturlige Skikkelse, dette guddommelige Billede,
om hvilket Plato siger, at det er indtagende nok
for at røre alle; men hvor skulle vi søge det; J
de historiske Malerier, som ere Verker af den men¬
neskelige Opfindelses Kraft? De, som ere skiønne
nok for at røre, ere ikke altid naturlige nok for at
kunne efterlignes; og den sande Historie, den
forestiller Dyden ofte i alt for mandig en Gestalt.
Den lærer os i Heltene at kiende dens Magt mere
end dens Yndigheder. Disse Malerier ere for
stærke, og Trækkene ikke fine nok for saa blød
en Alder. Den opbygges mere ved at lære,
