315
Til Venskab var hans empfindtlige Hierte
ganske skabt. Det var for alle Mennesker
varmt, og for hans Venner brændende.
deres Valg gieldte Fortienester mere hos ham
end Stand; og den Ringeste nød offentlig de
samme Prøver af hans Gunst, som han beviste
ham hemmelig. Hans Omgiengelse var let,
ædel og aabenhiertig. Ved denne ædelmodige
Aabenhiertighed gav han de Nedrigste Mod
nok, og betog dem derved den saa forhadte
ængstelige Ydmygelse. Derimod var han ved
en sig selv altid lige Opførsel sikker, at og den
Fortroeligste ikke skulde misbruge hans Godhed.
Stolthed og Hyklerie vare ham begge lige af¬
skyelige. For dette var hans Hierte for høit,
og for hiin var det alt for menneskeligt; thi
Venskab var i hans Øine en Velgierning,
for hvilken han ikke kunde være taknemme¬
lig nok.
Venlighed og Høflighed ansaae han for
Pligter, som han var alle Mennesker skyldig.
Hans Godhiertighed gjorde dem til naturlige
Egenskaber, og Religionen giørde dem til Plig¬
ter; Thi han betragtede det som en væsentlig
Deel af Religionen, at opføre sig saaledes mod
alle Mennesker, at enhver kunde være fornøiet
med ham. Hans ømme Empfindtlighed tillod
ham ikke at forsømme nogen Leilighed dertil; og
