519
paa fit eget Hierte, hvorledes den Seier over
Tilbøielighederne, som er vanskeligere end at ind¬
tage Fæstninger, at erobre Riger og reformere
Stater, hvorledes denne Seier, siger jeg, over
Tilbøielighederne indlegges? Et muntert og mo¬
digt Forsæt, som fattes i et Øieblik, giør det,
som mange Aars Overlæg, Prædikener, Over¬
talelser, ængstelige Bekymringer, og hele Sy¬
stemer af Fornuftslutninger og bevægende Grunde
ikke kunde udrette. Det er ikke min Hensigt her
at indlade mig i en vidtløftig metaphysisk Under¬
søgning af Menneskets frie Villie. Philoso¬
pherne ere ved to tusende Aars Grublen ikke kom¬
ne meget videre i dette Spørgsmaals Opløsning,
end da de første begyndte derpaa. Fornuften er
deri endnu ligesaa tvivlraadig som Asenet, der
af Mangel paa overveiende Grunde blev staaende
imellem tvende Veie, uden at gaae enten til høire
eller venstre Side. Man tillade mig at bruge
en Lignelse, som Philosopherne selv saa ofte have
brugt i denne Sag. Fornuften, siger jeg, er
ikke kommen meget videre, og Erfaringen - ja
den, tilstaaer jeg gierne, kan ikke opløse alle For¬
nuftens Tvivl, men den er dog tilstrækkelig nok
til at forebygge, at disse Tvivl ikke hindre os i
gode Forsætters Udøvelse, i Pligternes Opfyl¬
delse, og Begierlighedernes Undertvingelse.
