320
Man maae disputere nok saa meget om Fri¬
heden som man vil; Det bliver dog af Erfarin¬
gen klart, at vor Siel har et stort Herredom
over Villien, og en meget uindskrænket Magt til
at bestemme ikke alene sig selv, men og mange
Ting uden for sig. Jeg taler her ikke om blinde
Drifter, om en egensindig Halsstarrighed, om
regelløse Begierligheder; de bevise mere Sielens
Slaverie end dens Frihed. Men naar en oplyst
Fornuft har gjort sin Plan færdig, naar den har
taget Styret i Haanden, og seer mørke Skyer
af Passioner; Modsigelser, Hindringer, og For¬
følgelser at reise sig, da, naar alle dens Planer
og Grunde hielpe den ligesaa lidt som Compas¬
set og Søekortet i en heftig Storm: hvor meget
kan da en høi Siel endnu ikke udrette, naar den
tager Mod til sig og siger: Jeg vil. Der ere
de Øieblik, i hvilke der ikke er Tid til at tænke
mere, og i hvilke enten Begierlighedernes Storm¬
vinde, eller Fristelsernes Svælg skulde henrykke
os, dersom vi gave os Tid til at samle ved et koldt,
Overlæg alle vore Fornufts Grunde tilsammen.
Nogle skulde endog kuns forøge vore Tvivl, og
disse, hvor kostbare de end ere, maae i saadanne
Øieblik ikke skaanes mere, end de Vare, som
Skibsfolkene kaste over Borde, for at redde Ski¬
bet, naar det er i Nød.
