327
ingen, eller, hvilket er det samme, at forandre
dem hvert Øieblik; at Grundregler og Forsætter
nytte lidet uden Nidkierhed og Bestandighed i at
opfylde dem; og endelig, at denne Nidkierhed
og Bestandighed ikke er muelig; med mindre vi
sætte en Grændse for vore Undersøgninger og Tvivl,
og ere Herrer nok af os selv for i visse Tilfælde
at byde ikke alene Passionerne, men og Fornuf¬
ten at tie.
Jeg tilstaaer, at det i Anvendelsen er meget
vanskeligt at bestemme disse Tilfælde; men det er
just derfor, troer jeg, et af de største Kiendetegn
paa en stor Siel. Dersom den sande Storhed,
bestod alene i en vidtløftig Kundskab, da skulde
de, som have gjort de største Ting, tillige have
været de største Philosopher og de lærdeste Mænd;
men en bestandig Grublen har ofte gjort disse alt
for uvisse og ustadige til at virke. De have vidst
at begynde og fortsætte en Undersøgning, men
ikke i rette Tid at ende den. De have prøvet
Grundreglerne, saa længe indtil de enten have
tabt dem alle, eller og været for svage til at udøve
dem. Fornuftens Ypperlighed har indtaget dem
saaledes, at de ikke altid have agtet nok paa de
Forbindelser, som følge af dens Grændser. De
have kiendt Passionernes Farlighed og Misbrug,
men ikke deres Nytte til at understøtte Fornuften,
og i det de arbeidede stedse paa at rense deres Be¬
