324
nægtelse og Menneskekierlighed, som Religio¬
nen befaler, at være det samme, som alle store
Philosopher, endog de, der ikke kiende, Aaben¬
baringen, have beviist i deres Sædelære og Stats¬
konst; det, som giør Menneskene sikre i den na¬
turlige Stand, og mægtige i Staterne; at de
Grundregler for Opdragelsen og Sæderne, ved
hvilke de Græske og Romerske Philosopher og
Lovgivere ere blevne saa beundrede, ere de samme,
som nogle upolerede Folk, der ikke have anden
Læremester end Naturen, udøve af sig selv; at
den menneskelige Natur er i alle Folkeslags sund
eller svag, stærk eller skrøbelig, eftersom den
mere eller mindre iagttager disse Regler; at Lege¬
mets Styrke og Sundheden vinder lige saa meget
ved disse Sæder, som Sindet og Selskabet; at
Naturlæren, Lægekonsten og Diæten stemme heri
overeens med Sædelæren, Statskonsten og Re¬
ligionen, at for at have en sund Siel i et sundt
Legeme, for at opdrage stærke og muntre Børn,
for at danne gode Fædre og Mødre, flittige Ar¬
beidere, tappre Krigsfolk, redelige Borgere, nid¬
kiere Embedsmænd, troe Tienere, og ædelmodige
Herrer, for at udrette alt dette, er kuns een Plan,
i hvilken alle Undersøgninger og Erfaringer stem¬
me overeens. Naar vi betænke dette, siger jeg,
burde vi da ikke være meere bekymrede for at for¬
skaffe Sindet Styrke nok til at udøve disse Grund¬
