325
sandheder, end for at fylde det med en Mængde
af Begreb, Jndskrænkninger og Bestemmelser,
som mere svække dets Styrke.
Den sande Philosophie og Lærdom er i sig
selv saa lidt Aarsag til den e Misbrug, at man
tvertimod kan giøre den allerfortreffeligste Brug
deraf, naar man, ved at igiennemgaae de adskil¬
lige Dele af Videnskaberne og Historien, bemer¬
ker, hvor nøie alle Grunde og Erfaringer stemme
overeens i at stadfæste de Hovedsandheder, paa
hvilke Menneskets Lyksalighed fornemmelig beroer;
men for at finde overalt denne Overeensstemmelse
og treffe den rette Øiepunet, fra hvilken man bør
betragte Videnskaberne og Historien, maae man
have tænkt og læst meget. Og da see vi i alle
Systemer og Historier den store Sandhed: at
Menneskets Fuldkommenhed og Lyksalighed beroer
paa den Magt, som Sielen har til at bestemme
sig selv efter nogle faa Grundregler, som den Eu¬
soldige kiender lige saa vel som den Viise.
At forskaffe Mennesket denne Magt over sig
selv, det bør være Hovedhensigten af al Under¬
viisning og Lærdom, Opdragelse og Regiering.
Videnskabernes Grunde kunne giøre meget dertil;
men en lykkelig Brug af Passionerne giør endnu
mere. Det er ikke nok, at Sandhederne læres
og bevises; de maae igientages ofte og betragtes
fra mange Sider, og det nytter endda lidet, uden
