341
jeg for mere end een Aarsags Skyld troer, at jag
er Publicum skyldig, førend jeg ender et Verk,
hvis Hensigt tildeels har været at opvække og for¬
mere nogle af disse Empfindtligheder.
Afhandlingen sluttes med nogle Betragtnin¬
ger over Temperamenterne. Han formener,
og uden Tvivl med Grund, at dersom alle Børn
nik en fornuftig Opdragelse, skulde de kuns have
det Temperament, som er af alle det naturligste
og ligesaa fordeelagtig for Sindet som for Legemet.
Dette Temperament kaldes det Sangviniske.
Dets Kiendetegn er en maadelig Vext, en blød
hud, en levende og rød Farve, megen Munter¬
hed og Ustadighed, en Tilbøielighed til Latter og
Spøg, som er uden Ondskab. Saaledes ere
og de fleste Børn af Naturen. Men de beholde
ikke alle længe saa lykkeligt et Temperament. Det
pylegmatiske yttrer sig ved en stærk Vext, me¬
gen Fedme, et meget bøieligt Sind, uden heftige
Begierligheder, som ikke gierne anstrenger sine
Kræfter, elsker Hvile og Uvirksomhed. For
Børn af denne Art er det tienligt at drikke nogen
hviid Viin og Caffe; at spise lidt mere Kiød, og
at anføres til megen Bevægelse. Det Choleriske
kiendes af Maverhed, levende Øine, en kort
Aande, en stærk Puls, og heftige Begierlighe¬
der. Saadanne maae man ikke give Viin, hid¬
ge Ting, eller meget Kiød. Frugter, ere dem
