341
Skiønsomheden en vidtløftigere Bane, og for¬
merer Videnskaben. Brugen af alle Sielens
Evner beroer paa de Jndtryk, som Tingene
giøre, og det er Graderne af disse Jndtryk, som
bestemme baade den Grad af Klarhed, med hvil¬
ken de skulle fattes af Forstanden, og den Virk¬
ning, som de skulle giøre paa Villien. Uden
megen Empfindtlighed bliver Kundskaben død og
uvirksom. Der behøves en vis Grad af Følelse
til at opvække Forstanden til saadanne Undersøg¬
ninger, som kunde lære os at kiende det Sande
og Gode, og der behøves endnu mere Følelse til
at sætte disse Ting i Verk. Et Menneske uden
al Empfindtlighed er vel ikke mueligt, og om
det var det, var det et elendigt Kreatur uden
Lyksalighed, som kunde hverken giøre Ondt eller
Godt; ligesaa udygtig til at nyde selv nogen For¬
nøielse i Livet, som det var følesløs i Henseende
til alt, hvad der angik andre; seendrægtig og
udygtig til at tiene det Almindelige. Lad være,
at saadant et Menneske levede længere end et an¬
det, som var empfindtligt; Lad hans Koldsin¬
dighed og Følesløshed forskaffe ham mere Sund¬
hed og Legemskræfter; Lad ham voxe, spise,
drikke, sove, saa meget bedre end andre, som han
er uværdigere end de til at leve; Mon det er for
den Beqvemhed alene, som den menneskelige
Maskine har til saadanne blot Dyriske Handlin¬
