340
ger, at man bør agte Livet, eller er det meget
mere for den Grad af fornuftig Virksomhed
hvortil det bruges? Om og det Moralske o
Physiske i Mennesket heri vare hinanden i en vis
Betragtning saaledes modsatte, at det ene ikke
kunde befordres uden at opofre noget af det andet,
kunde vi da betænke os paa at vælge? Et kortere,
men mere moralsk Liv, skulde det ikke ligesaa vel
være meget bedre, end et længere Dyrisk, som
det er vist, at intet Menneske i Verden gav,
naar han havde Frihed til at vælge, et eneste
fornøieligt Øieblik af sit Liv bort, for at blive
forvandlet til den konstigste og uforgiengeligst
Maskine. Legemet er Sielens Redskab; En
fornuftig Haandverkmand skaaner sit Verkiø
saa meget som han kan; han seer til, at det ikke
forrustes, og omgaaes saaledes dermed, at han
kan have længe godt deraf: men denne Omsorg
var daarlig, saasnart den hindrede ham i at
skierpe og at bruge det. Alle legemlige Ting
ere i deres Natur forgiengelige. De ere kuns
Aandernes Boliger og Redskaber, Leerkar og
Hytter, som nedbrydes. Deres Vedligehol¬
delse bør i en fornuftig og til Udødelighed skabt
Siels Hensigter kuns betragtes som et Middel,
og aldrig som Øiemerket. Naturen selv tilsiget,
os tydelig nok, at de ikke ere andet. En Siel,
som var saa ulykkelig, at den ikke haabede et be¬
