351
til at afsondre sig fra Menneskene, til at søge Udør¬
kener, faste og hudflette sig selv, til at opofre
Liv, Ære og Frihed, for en Mening, som ofte er
ligegyldig; til at spilde Helbred, Fornøielse og Roe
paa saadanne Arbeider og Undersøgninger, som na¬
turligviis ikke behage engang; til at opofre al sin ti¬
melige Velfærd for at spille, for at skiemte, for at
hevne sig? Og dog, hvor mange Mennesker ere
der ikke, hvis Siele ere saa indtagne af disse Til¬
bøieligheder, at de synes at være følesløse og
uempfindtlige i Henseende til alle andre? Disse
Mennesker kunne dog ikke være fødte saaledes;
De ere skabte som andre; Mange af dem ere
sunde og stærke nok, for at kunde føle alle Livets
fornøielser. Der har og virkelig været en Tid i
deres Liv, da de følte dem, og da de ansaae
nogle af de Ting, som de nu saa heftig begiere,
ned Ligegyldighed, andre med Afskye. De ere
altsaa ikke fødte med disse Tilbøieligheder, og
hvo kunde vel fødes med Lyst til en Munke Orden,
til et Kortspil, til et gammelt Sprog? Hvad bli¬
ver da tilbage? De gave dem selv disse Tilbøie¬
ligheder, og i det de undertrykte tillige de andre,
bleve de nye Drifter stærke nok til at bemægtige
sig den hele Siels Empfindtlighed. Graden af
denne Empfindtlighed bliver i alle de Forandrin¬
ger af Sielen, som endnu ikke svække dens Kræf¬
ter, den samme. Den yttrer sig kuns i adskil¬
