597
Hvor tidt frygter man endog, at Menneskene
skulde giøre for meget deraf? at de skulle f. Ex.
agte Gud og andre Mennesker mere end Velan¬
stændigheden, end Moden, end den almindelige
Stolthed og Egenkierlighed tillod. Det er,
desværre, vanskeligt nok at give et ungt Menne¬
ske den Grad af Empfindtlighed for det, som an¬
gaaer Gud og andre Mennesker, som behøves til
at opfylde Pligterne paa en Tid, da den Emp¬
findtlighed, som kommer af Egenkierlighed, for¬
øges hver Dag. Man har ikke nødig at for¬
mere denne Vanskelighed. Verden lærer os
snart, om vi og aldrig havde hørt det i vore For¬
ældres Huse, hvor mange Ting der ere, som vi
kunne begiere for os selv; og naar vi endog be¬
fandt os i en Tilstand, hvori vi kunde opfylde
alle disse Begierligheder, skulde dog en alt for
stor Empfindtlighed deraf kuns være os til Byrde,
og midt i den største Overflødighed giøre os hvert
Øieblik uroelige, kiedsommelige, frygtsomme og
trøstesløse ved det mindste Onde, som mødte os.
Man giør derfor meget vel, at man i Opdragel¬
sen undertrykker denne Empfindtlighed over hvad
som angaaer Mennesket selv; at man ikke tillader
Børn at begiere noget heftig, at græde, at klage
sig, at man ikke forskaffer dem alt for mange
sandselige Fornøielser, ikke vænner dem til at
forelske sig i sig selv, i deres Klæder, Mane¬
