350
rer o. s. v. Derimod giør man vel, at ikke for¬
sømme nogen god Leilighed til at opvække den ant
den Empfindtlighed, hvortil Naturen ikke er saa
tilbøielig, Empfindtlighed over det, som angaaer
Gud og andre Mennesker. Ja var det kuns
saa mueligt, ville nogle maaskee svare, som det
er vel sagt. Disse maae forlade mig, at jeg
spørger dem, om de have forsøgt det? Det er
dog det ringeste, som jeg kan forlange, efter at
have beviist saa vidtløftig af Grunde, af hele Na¬
tioners og mange Menneskers Erfaringer, at det
er mueligt at henvende endog den hele Siels Emp¬
findtlighed paa saadanne Ting, som naturligviis
endnu mindre røre Mennesket, end det, som an¬
gaaer Gud og deres Lige. Og ere disse Erfarin¬
ger endnu ikke nok, da vil jeg legge denne til, at
jeg selv har seet Børn, som i den spædeste Alde
ikke klagede sig, naar de faldt, stødte sig, elle
man tog noget fra dem, som de gierne vilde be¬
holde; Børn, siger jeg, som ved Vanen var¬
blevne saa uempfindtlige i Henseende til nogle af
de Ting, som i den Alder røre dem meest, og
som tillige med Taarerne i Øinene kunde bevidn,
deres Empfindtlighed over deres syge Forældre,
og fornøie sig inderlig over at giemme noge¬
Godt til deres Sødskende, og dele det med dem
Denne Empfindtlighed gives ikke Børn ved Lær¬
domme og Beviser alene. Den Philosopp,
