300
som ere grundede paa Vane, Moder, Capricer,
udvortes Anseelse, og sielden eller aldrig paa Na¬
tur eller Sandhed. Et ungt Menneske lærer
deraf snart at dømme om Tingene, ikke efter det,
han føler og fornemmer selv, og som gemeenlig
er det rigtigste, men efter det, som andre foresige
ham. Han antager eller lader i det mindste som
han antog disse fremmede og ofte ganske unatur¬
lige Følelser, og han giør det saa længe, indt
han virkelig antager dem. J stedet for den na¬
turlige Empfindtlighed, som er alle Mennesker med¬
født, og af hvilken Grundreglerne af det sande
Skiønne selv ere uddragne, vænner man sig til
en anden Empfindtlighed, og efter Tidernes og
Folkenes adskillige Smag antager snart en qvind¬
agtig, snart en pedantisk, snart en Modenart
og kielen Vellystlings Empfindtligheder. Føles
løse i Henseende til alt, hvad der naturligviis for¬
nøier, henrykkes vi af andre Ting, som vi før
ansaae med Ligegyldighed eller Afskye. Saa vist
er det, at Mennesket kan bestemme selv noget af
sine Begierligheder, og henvende Empfindtlighe¬
den, hvortil han vil; og ligesaa vist er det og,
at det koster Mennesket ofte mere Umage og Pine,
at give sig en slet og fordærvet Empfindtlighed,
end at forskaffe sig en god Smag.
Saa nyttigt som det er, at skiærpe den Emp¬
findtlighed, som opvækkes af det Skiønne og Fuld¬
