301
komne i Naturen og Konsten, i Verdens og Men¬
neskets Betragtning, saa meget bør man paa den
anden Side søge at undertrykke den Empfindtlig¬
hed, som kommer af det naturlige Onde. En
alt for stærk Grad af saadanne Følelser svækker
Sindet og Legemet, og berøver dem begge den
Mandighed og Styrke, som der udkræves til at
opfylde Pligterne, og med et uforsagt Mod at
igiennemgaae Livets Besværligheder. Det er godt,
at give et ungt Menneske al den Følelse, som man
kan, af en skiøn Tanke, en skiøn Handling, en
vis Fuldkommenhed i Naturen eller Konsten; Det
Onde derimod, som Død, Sygdomme, Smer¬
ter, Hunger, Nøgenhed, Fattigdom, med
saa Ord, alle saadanne Ting, som opvække Væm¬
melse og Afskye, maae kuns forestilles ham,
saavidt de kunne tiene til at formindske hans na¬
turlige Empfindtlighed: En Empfindtlighed, som,
naar den er heftig, kan altid skade meget, og
som sielden giør os beqvemmere til at iagttage
Pligterne enten imod andre eller imod os selv;
Jmod andre, fordi den Ømhed over vore Lige,
som kommer af Medlidenhed alene, er meer en
Svaghed end en Dyd. Den bevæger den af
Kielenskab empfindtlige Rige kuns til at bortvende
Ansigtet fra den Elendige, til at skye hans Nær¬
værelse, og sielden til at hielpe ham. Den be¬
ordrer Ørkesløshed, Tiggerie og mange Laster
