303
andre? og sæt, at de giorde det, sæt, at vi gave
ham saa forskrækkelige Begreb om den Fatttgdom,
den Mangel, den Uformuenhed til at nyde alt,
hvad der ellers smager og fornøier os, om de
Sygdomme, de Smerter, og endelig Døden selv,
som ere Lasternes Følger. Dersom dette giorde
saa stærk Virkning paa ham, at han derfor alene
skyede Lasterne; hvorledes vilde vi da bære os ad,
naar vi en anden Gang skulde prædike for ham
om Tapperhed, om Nøisomhed, om Selvfornæg¬
telse, om Opofrelse for det Almindelige, om Høi¬
modighed, og den sande Ære, hvorledes vilde
vi lære ham i disse store Dyders Udøvelse at ikke
agte den Mangel af Ting, som fornøie Smagen
og Sandserne, det Tab af Beqvemmeligheder,
endog Smerter og Bøden selv; hvorledes, siger
eg, vilde vi lære ham noget af alt dette, naar
v nylig havde gjort ham saa empfindtlig derover?
Saa vist er det, at Frygt ikke er den Hoveddrift,
af hvilken Menneskene skulle regieres. Lad os der¬
mod gaae den anden Vei, lad os, i stedet for
at formere Frygten, kuns arbeide stedse paa at
formindske de Begierligheder, som angaae
Mennesket selv. Det er disse, som føre os til
de Laster, fra hvilke den største Frygt, det føle¬
ligste Onde siden ikke kan afskrække os. Det er
disse, som hindre de store menneskekierlige og sel¬
skabelige Drifter at frembryde, og Frygten, dersom
