312
og hvis hele Siels Empfindtlighed, saa at sige
synes at være paa den yderste Ende af hver et
Seene, saadant et Menneske er ikke alene megt
ulykkelig selv, men og sielden skikket til at giør¬
noget Godt. Han er magelig, lad, frygtsom
forsagt, blødsindet, ustadig, særfindet, mistæn
kelig, og paa en nedrig Maade vellystig. All
Umaadeligheder i den Passion, som Naturen ha
givet Menneskene til deres Artes Vedligeholdelse
og til at bestyrke de selskabelige Forbindelser, en
gemeenlig bedrøvelige Virkninger af saadan et
unaturlig Empfindtlighed, som opvækkes ved e
kielen Opdragelse. Man maae derfor ikke tillade
at unge Folk sidde eller ligge mere, end der behe
ves til deres nødvendige Hvile, ikke give dem bl¬
de Senge, eller magelige Sæder, lære dem a
taale Kulde og Hede, Stød og Svie, og anfør
dem til saadanne Øvelser og Bevægelser, som kun
ne hærde og styrke deres Seener.
