3! !
ninger, som jeg vilde give mine Folk, var, at
de ikke skulde adlyde mig, om jeg til den Tid for¬
langte noget af dem, som ikke henhørte til mine
sædvanlige Forretninger. Jeg veed af Erfaren¬
hed, lagde han til, at intet Menneske kan uden
saadan en Orden være fornøiet og lyksalig, og der
er intet, som holder mig mere tilbage, naar jeg
enskede undertiden at være en formuende Mand,
end Frygt for at ikke blive Herre nok af mig selv,
til at binde mig til saadan en Orden. Hvor me¬
gen Lyst jeg end har til Beskieftigelser, forlader
jeg mig dog ikke saa meget paa mig selv, at jeg
jo troer, at det i en fuldkommen Friheds Stand,
kunde falde mig ind at blive magelig og efterladen;
Derfra er kuns et Skridt til alle Laster, og for
et Menneske, som har ligesaa stor Formue, som
han har Frihed, er dette Skridt snart gjort.
Men om end saadan en Ladheds=Geist engang kom
over mig, skulde den dog vel ikke strax beherske
mig saa meget, at jeg jo for nogle Øieblikke kom
til mig selv igien, og i disse Øieblik vilde jeg vist
straffe alle dem, som havde føiet mig i mine Pas¬
sioner, saaledes, at ingen let skulde faae Lyst til
at giøre det igien.
Jeg vilde holde aaben Taffel Middag og Af¬
ten, ikke saa meget for Madens eller for Selska¬
bets Skyld, som for at forekomme alt for stor
Hengivenhed til Smagens Fornøielser, ved at
