300
Empfindtlighed er stor nok, for ikke at lade sig
nøie dermed; Jeg skulde maaskee med al den Høi¬
agtelse, som jeg har for Pligterne, være for svag
til at give mig al den Umage, dersom jeg ikke for¬
uden denne Vellyst søgte en anden, som rører
mig endnu mere: at blive elsket.
Fornøielsen af saadan en Handling, som vir¬
kelig forøger andre Menneskers Lyksalighed, og
fortiener deres Kierlighed, overgaaer saa langt i
mine Øine alle Videnskabernes og Konsternes
Fornøielser, at hvor høit jeg end agter disse, til¬
lad min naturlige Empfindtlighed dog ikke at opofre
dem noget Øieblik, som jeg troede, kunde bedre
ativendes til Menneskenes sande Nytte. Jeg vilde
maaskee forlade en lærd Mand og en Konstner,
som havde gjort en vis Videnskab til sin Hoved¬
beskieftigelse, men aldrig en formuende Mand,
om han fordybede sig i Videnskaberne saaledes,
at han indfluttede eller afsondrede sig fra Menne¬
skene, naar han kunde opmuntre og gavne dem
ved sin Formue eller Credit. Vet er de Formu¬
endes Sag, at udøve, hvad de, som dyrke Vi¬
denskaberne, opfinde, og ofte koster denne Udø¬
velse, Gierningen selv, en formuende Mand kuns
saare liden Møie. Det er ham lettere at giøre
Gierningen, end det er for Philosophen, Digte¬
ren og Taleren, at bevise, udtrykke, rose og
skidre den; Og i Belønningen selv, i den ind¬
