30
r, holde et stort Bord, mange Opvartere og
Kokke, var den alene nok, at jeg frygtede at disse
smaa Ting skulde tilsidst faae saa stort et Herre-
dømme over mig, at en Tieners Fraværelse eller
Langsomhed, en liden Feil i Anretningen eller
Opvartningen skulde spilde, al min Fornøielse.
Saadan en uædel Empfindtlighed gjorde mig til
en elendig Slave, og undertrykte tilsidst alle de
ædlere Empfindtligheder af et ærekjert og menne¬
skeligt Hierte. Om jeg derfor blev nok saa riig
en Mand, vilde jeg endnu beholde min gamle
Feldtseng, som bestaaer af en Matelas og et
Leppe. Jeg vilde føre den med mig, hvor jeg
reiste. J mit Sovekammer og daglige Værelse
vilde jeg beholde mit forrige Boeskab; og en ær¬
lig gammel Tiener, som har fulgt mig i Krigen,
og som ikke er vant til at giøre andre end de for¬
nødneste Tienester, skulde være den eneste af mine
Domestiker, som fik Tilladelse at komme derind.
Saaledes, sagde han tilsidst, vilde jeg leve,
om jeg blev en riig Mand. I det mindste er
jeg nu, efter alt, hvad jeg har tænkt og erfaret
i Verden, overbeviist derom, at Rigdom giørde
mig ellers kuns ulykkeligere. Men, maaskee
hialp al den Overbeviisning intet, dersom mine
Omstændigheder pludselig forandrede sig. Penge
og Magt have en fortryllende Kraft til at giøre
de beste Forsætter til intet, og til at forrykke Ho
