391
at den kom af Ladhed, tilstod jeg mig selv ingen
Frihed; og dersom jeg frygtede tillige, at jeg
ikke skulde være stærk nok til at overvinde mig
selv, paalagde jeg mig en vis Nødvendighed.
J de melankolske Timer skaanede jeg mig derimod
lidt mere; Jeg lagde undertiden et besværligere
Arbeide bort, for at søge friere og mere opmun¬
trende Beskieftigelser; men jeg var ikke ganske
ledig, fordi jeg havde merket, at det var langt
fra, at en lang Ørkesløshed forfriskede Sindet,
og gav det nye Kræfter, at jeg tvertimod var al¬
drig mindre skikket til at arbeide, end naar jeg
længe havde været ledig.
Vores naturlige Caracter har meget tilfæl¬
les med den Engelske; Denne Lighed er os be¬
kiendt nok, og et Beviis derpaa er, at Sammen¬
ligning naturligviis fornøier os. Vi ville gierne
være Engelske, og vi ere det virkelig, maaskee
lidt mere, end vi ønskede selv, naar vi ret be¬
tænkte os. Dette agtbare Folk er yderligt i Al¬
ting; Det forener i sin Caracter de meest selsom¬
me og stridige Egenskaber. Vøres almindelige
Caracter er derimod sig selv temmelig lig, og vi
maae derfor uden Tvivl nærme os mere til den
ene end til den anden af de Yderligheder, som be¬
stemme Engelændernes Caracter. Men have vi
og tillige undersøgt, om det altid er den beste Deel,
som vi have valgt? Engelænderne have en vis
