391
skab over de eneste Gaver, som Naturen har overladt
til vores frie Villie, Venlighed og Sindsrolighed.
At give Agt paa Himmelen, for at saae og pløie,
føde og klæde vore Legemer, det er at adlyde Na¬
turens Love; men at betragte Rolighed og Mun¬
terhed som en Gave af Solen, og at bede Sky¬
erne bevare os fra Melankolie; det er en Ne¬
trighed, som kommer af Dovenskab, det er Dag¬
nernes Overtroe.
Dersom de, som lade deres Jndbildnings¬
kraft beherske af saadanne barnagtige Fordomme,
beholdt deres daarlige Meninger for dem selv,
kunde man tillade dem, at indrette deres eget For¬
hold efter Forandringerne af Veirglasset; Men,
naar de tale alvorlig, og igientage det idelig, at
Sielene ere underkastede en Art af Ebbe og Flod;
at der ere Genier, som vaagne op om Foraaret,
og bliver modne til Efterhøsten; at andre opløfte
sig am Sommeren, og falde igien om Vinteren,
det er det samme, som at fortælle Børn Historier
om Hexe og Giengangere. Hvad er Virkningen
af saadanne Fordomme, Frygten overtaler Folk
til at handle, ligesom om alle Huse vare besatte
af Aander, og Ladhed forleder dem til at vente
hvert Øieblik en nye Jndskydelse.
Denne Empfindtlighed over Veiret er Virk¬
ningen af en Jndbildningskraft, som er fordær¬
vet ved Overdaadigheden. Det er alle Dage klart
