405
Jeg taler her, sagde han videre, ikke om
alle critiske eller philosophiske Undersøgninger, som
derved ere blevne forhindrede, og af hvilke nogle
maaskee ikke fortiente saa megen Opmerksomhed;
men just derfor ikke heller saa megen Modstand
iller Forfølgelse. Jeg beklager kuns hvad det
Væsentlige i Religionen har tabt ved saadan en
uforruftig Tvang og Halsstarrighed! Det er, des¬
værre, bekiendt nok. Lad os kuns høre vore
Religionsspottere. Hvad er det, hvorover de
fornemmelig opholde sig? Er det ikke disse evige
Ordkrige, disse forargelige Stridigheder, disse skien¬
dige Forfølgelser, med hvilke man beskiemmer en
Religion, som er grundet paa Kierlighed, og giør
dens Vished og Sandhed selv mistænkelig, ved
at bruge Tvangsmidler og Trusler i Stedet for
Beviis? Er det ikke nogle menneskelige Lærdom¬
me og Skikke, nogle egenmægtige Forklaringer
over Skriften, som forføre dem til at forkaste
Grundsandhederne af Religionen, tillige med de
menneskelige Formularer, i hvilke de ere indklæd¬
te? Saa længe man agter disse menneskelige Bud,
enten lige med, eller, hvilket desværre ofte skeer,
høiere end Skriften, og giør ved saadanne Tillæg
Religionens Undersøgning uendelig vanskeligere
for Fornuften end den var, naar man lagde Skrif¬
ten alene til Grund, kunne vi ikke vente at bringe
mange af disse forlorne Mennesker tilbage igien.
