114
lært noget af vores Samtale, som jeg forgieves
har søgt i andre Efterretninger. Jeg er bleven
bestyrket i visse Grundsætninger, som have koste,
mig megen Møie at udfinde ved Fornuftslutninger
alene; Jeg har med megen Fornøielse merket
hvorledes de Formodninger, som jeg uddrog a
disse Sætninger, kom overeens med Erfaringerne,
Jeg har lært at aflegge mange af Opdragelsen,
Fordomme; Jeg har fundet nye og stærkere Be
viis for saadanne Sandheder, som jeg holder for
at være af megen Vigtighed; Jeg er bleven mee
og meer overbeviist baade om Fornødenheden o
om Mueligheden at visse Forbedringer i Undet
riisningen og Opdragelsen; og endelig har,
seet, hvor store Fortrin den sunde Fornuft alen
giver et vankundigt Folk fremfor dem, som regit
res af Fordomme; og at det er disse Fordomm
alene, som skiule de vigtigste Sandheder for os
og som giøre os Pligterne saa vanskelige.
Saadanne Erfaringer ere altid meget vi
tige, og jeg troer ikke, at den sagde for meget
som paastod, at en nøiere Undersøgning af dem
Folkes Caracter var et Arbeide, som fortiente d
Lærdes Opmerksomhed mere end at opskiære Flue¬
og Jnsecter, at læse Overskrifter og rette Aarstal¬
Om der ikke vare andre Aarsager, som giord
det saa vigtigt, var den alene nok, at vi uder
en nøiagtigere Kundskab om den menneskelig
