416
ger en Hvalfisk, tilegner han sig den dog ikl
som en Eiendom; alle nærværende Familier bru¬
den med samme Frihed, som den, der har fan¬
get den. Endog det deraf, som holdes for læk¬
kerst og rarest, Skindet nemlig, og noget
Halen, opvækker ikke nogen Strid.
Naar vore Folk spørge dem, hvad Grun
de have til saadan en Opførsel, svare de: at d
saaledes altid har været Brug hos dem, at de
maae og bør saa være, og at det synes dem kun¬
forunderligt, at der ere Folk til i Verden, so
tænke og handle anderledes. De ansee Europ,
erne for Mennesker af en fordærvet Art, som e
langt ringere end de. Om en Grønlænder, so
forfalder til nogen Last, f. Ex. drikker Brænd,
viin, hvilket de kalde galgiørende Vand,
de, at han er bleven en Kablunuk, d. e. en E¬
ropæer. Da en Præst talede engang med no¬
Grønlændere om det første Menneske og de
Fald, svarede disse, at Adam kunde maaske har
været Fader til de onde Europæer, men ikket
dem, hvis Forfædre altid havde været skikkelt
Folk.
J slaae og tugte Eders Børn saa meget, si
de til de Fremmede, og de blive dog lige saa ond
som deres Landsmænd; Vi slaae aldrig vore,
de ere fromme. Grønlænderne forunde og v
kelig deres Børn den fuldkomneste Frihed,
