418.
Vilkaar støder dem meget. De holde det fo
grumt og umenneskeligt, at den Rigere nægter
den Fattige sin Hielp. Luften er dem i de store
Stæder ikke fri nok. Der var, sagde de, alt
for lidt Himmel i Kiøbenhavn, og ingen reen,
eller, efter deres Maade at udtrykke sig paa, stil¬
kelig Kulde.
Det er meget begribeligt, at der ere man¬
Ord i vort, Sprog, som ikke kunde udtrykkes
deres. Denne Mangel strækker sig ikke alene til
de udvortes Ting, men og til det Jndvortes i
Mennesket selv. Af de fleste saavel onde, som
gode moralske Egenskaber, ere endog Navnen
g Begrebene dem ganske ubekiendte. De hav
f. Ex. ingen Ord til at betegne egentlig det, son
vi kalde Synd, Falskhed, Hovmod, Fraad¬
serie, Overdaadighed, Fortvivlese, A
lighed, Ydmyghed, Tapperhed, Retfær¬
olghed, o.
Denne Mangel i Sproget, som er forbun¬
det med en unden Mangel ikke alene af Begreben,
selv, men og af de alleralmindeligste Erfaringer,
ved Hielp af hvilke man kunde opvække disse Be¬
greber, maae giøre det meget vanskeligt, at gin
dem rigtige Begreb om de Ting, som forekomme
i en Religion, der er givet og forplantet iblan
Folk af ganske andre Sæder. De almindeligst
