419
Historiske Efterretninger ere for dem, som Be¬
skrivelser af en nye Verden; og de faa Ting, som
kunne udtrykkes i deres Sprog, forestille de sig
dog langt anderledes end noget poleret Folk. De
ere ikke vante til uegentlige Talemaader eller Fi¬
gurer. Det er langt fra, at jeg dermed vilde
sige, at Christendommen ikke burde prædikes for
dem. Med saa store Mangler have de maaskee
lige saa vigtige Fortrin for os. De have, det
er sandt, mindre Begreb om mange Ting, end
vore Børn, og alt det, som er sagt for andre
Folk, kan derfor ikke være sagt for dem; men de
have og mindre Fordomme, mindre urigtige
Begreb, og det, som er endnu mere, de have
ikke saa mange onde Lyster og Begierligheder.
Saa meget vanskeligere som det er for dem,
at troe visse Ting, saa meget lettere er det for
dem end for os, at giøre det, som Christen¬
dommen lærer. Hvor megen Forsigtighed ud¬
krævedes der ikke, naar vi ei vilde forøge disse
Vanskeligheder, og ikke prædike Religionen paa
en Maade, som forvildede deres sunde For¬
nuft ligesaa meget, som vore Sæder forarge dem?
Til at foredrage Religionen paa en beqvem Maade
or saadant et Folk, udkrævedes mange Under¬
øgninger, som vi søge forgieves i vore Systemer
baade af den naturlige og af den aabenbarede Re¬
gion, Undersøgninger, hvortil gode Efterretnin¬
