4.20
ger om de Grønlandske Missioner kunde gi¬
meget, og hvorved Kirkens og Religionens T
stand hos os selv uden Tvivl merkelig skulde for
bedres.
En ung Grønlænder, som beklagede sin F¬
ders Død, spurgte engang en geistlig Mand, o
han meente, at han var evig fordømt, fordi ha
døde uden at blive døbt? Den Geistlige sagde Ja
Men min Fader, svarede Grønlænderen, var
dog, efter alles Tilstaaelse, en meget skikkeliger¬
Mand og langt frommere end Kablunukkerne
Desuden, lagde han til, havde baade han
hans Forfædre intet hørt om Christendommer
førend J kom her til Landet. Den Geistlige
reholdt ham derpaa, at der for de Danskes An
komst havde været andre Folk i Landet, af hvilke
de kunde være blevne underrettede om Christen,
dommen. Men de have aldrig talt derom, sagl
Grønlænderen; Hollænderne tale ikke om and
end om Spek og Fiskebeen; De sendte ingen La
rere til os, og af deres Kiøbmænds og Skipp,
res Forhold skulde man ikke slutte, at deres Ti¬
stand efter Livet blev bedre end vores.
Det er bekiendt nok, at dette Land har i
forn havt en stærk Colonie af Danske Folk. D
findes endnu adskillige Levninger af deres Bygnin
ger og Vaaben; men ikke de mindste Spor af de
res Tænkemaade og Sæder. Efterat have levet
