123
Redskaber og Fornuftslutninger, hvis Kræfter
Sielen føler, saa ofte som den tænker, og hvis
Virkninger den erfarer i alle andre Erfaringer.
At kiende sig selv, kunde visselig, naar det
kom an paa Forstanden alene, ikke være nær saa
vanskelig en Sag, som at kiende de Ting, der
ere uden for os; Vanskeligheden maae derfor
komme af noget andet, som hindrer Forstanden,
og som giør den mere ufri i sine Virkninger, naar
den seer tilbage paa sig selv, end naar den tænker
paa andre Ting. Disse Hindringer, denne
Tvang og Ufrihed i Sielen, hvoraf skulde den
vel komme uden af de sandselige Forestillinger og
Passioner, hvilke, desværre, saa ofte herske
over Fornuften, skiønt ingen Tid mere, end
naar Sielen betragter og dømmer sig selv? De
hindringer, som møde Sielen i dens Betragtnin¬
ger over sig selv, kunne henføres til tvende Clas¬
ser, dem nemlig, som forblinde Fornuften i det,
som angaaer os selv, og de andre, som forvilde
den, naar vi ville dømme om vores Forhold til
andre Ting.
J den første Art af Betragtninger er det
den allerstørste Vanskelighed, at vi i det, som
vi kalde os selv, forestille altid et dobbelt Væ¬
sen, hvoraf det ene ikke er os selv, eller tilhører
os selv mindre end det andet. Af disse tvende
Væsener ansee vi ofte det, som mindst angaaer
