428
giøre mange vigtige Slutninger deraf. Jeg v
kuns nævne nogle af de fornemmeste. Det
Modsigelse, som vi saa ofte begaae i det Begreb
som vi giøre om os selv, naar vi slutte fra en
Tilstand til en anden, bør lære os, at vi sielden
kunne dømme noget med Vished om os selv, uden
for det Nærværende; at indskrænke daarlige Øn¬
sker; at hverken forlade os for meget paa vor ege,
Forstand og gode Forsætter, ikke heller give Lyk
ken og Skiebnen al Skyld for vore Feil og Mis¬
fornøielser; at troe, at den Forandring i vore
Vilkaar, som vi ønskede, ikke altid giorde os
bedre eller lykkeligere; at dømme lemfældig om
andre; ikke forbittres over Ungdommens Feil o¬
over de Svagheder, som Folk af andre Kiøn,
Vilkaar og Omstændigheder begaae; at ikke lette¬
lig troe, at vi selv, om vi havde været i deres,
Omstændigheder, skulde have gjort det bedre. Vi¬
kunne maaskee meget ofte have Ret deri, at vore For¬
ældre, vore Lærere, vor Øvrighed, at de Rige,
de Mægtige, de Skiønne, de, som ere ældre ellers
yngere, høiere eller ringere, end vi, handle i
nogle Henseende meget ufornuftig; Men det ers
derfor ikke sagt, at om vi havde været i deres
Sted, skulde vi have været saa meget fornuftigere,
saa meget bedre end de. Den Jeg, som man
forestiller sig i en andens Sted, kunde maaskees
ikke have havt den Jndsigt, og om han havde den
