429
skulde han tillige have havt andre Passioner end
han nu har, og hvem veed ikke, at disse ofte ere
stærkere end Forstanden?
Disse sidste Slutninger blive endnu klarere,
naar vi betragte Sielens Domme om sig selv i
dens Forhold til andre. Alt, hvad der angaaer
os selv, tænkes og fornemmes af os med uendelig
mere Passion, end hvad der angaaer andre, og
denne Passion giør, at den san me Forstand døm¬
mer ofte om de samme Handlinger langt anderle¬
des, naar den betragter sig selv som Giernings¬
nanden, end naar den anseer en anden derfor;
anderledes, naar den er den handlende, end naar
den er den lidende Person; anderledes, naar den
skal raade, befale, formane, lære, straffe, end
naar den skal vælge, adlyde, giøre eller taale no¬
get selv. Dette er saa vist, at der ere mange
Tilfælde, i hvilke den største Forstand bliver lige¬
som reent blind, saasnart Tingen angaaer den selv,
og i hvilke den ikke var i Stand til at begribe de
allerklareste prartiske Sandheder, dersom den
ikke for nogen Tid, og i det mindste saa længe den
overlegger Sagen, forestilte sig at være en frem¬
med Person, og satte sig, som man siger, i en
andens Sted. Dette er Aarsagen, hvorfor den
store Lærer, som vidste saa vel hvad der var i Men¬
nesket, har indsluttet alle Pligter mod andre i den
Regel: Hvad J vile, at Menneskene skulle giø¬
