131
heden af alle de mathematiske
kyksalighed.
Videnskaber, som ere bygte paa de udvortes sand¬
selige Erfaringer, og paa vore Betragtninger af
den synlige Verden, skulde ikke kunne opveie der¬
simod. Den store Forskiellighed i de moralske og
spolitiske Lærebegreb er derfor uden Tvivl mere
grundet i Menneskenes adskillige Tilbøieligheder,
send i Tænkekrafternes Forskielligheder, og med
salle de Forblindelser af Sandserne og Passioner¬
ne, som hindre Fornuften mere i disse Videnska¬
sders Undersøgninger end i andre, er det hele men¬
neskelige Kiøn dog paa en forunderlig Maade enig
Grundsandhederne selv. Forskiellen viser sig
skuns i deres Anvendelse og Udøvelse, naar Kund¬
skaben skal sættes i Verk. Da tænker Domme¬
sten undertiden ikke meere saaledes, som han tænk¬
se, da han var Lovgiver, ikke mere, naar der
handles om hans egen eller hans Vens Sag, som
sda han talede til alle i Almindelighed. Fyrsten
g Herren har glemt hvad han har tænkt, da han
svar Tiener og Undersaat; og Læreren giør ikke
selv det, hvorom han nylig var saa overbeviist,
r sda han lærede og formanede andre.
