453
Dyder og Laster ere under utallige Navne kuns
Egenskaber af en og den samme Villie, hvilken i
det høieste Væsen kan, fordi den bestyres af den
fuldkomneste Forstand, ikke begiere andet end det
Beste. Villien retter sig altid efter Forstanden
sgavidt, at den ikke begierer andet end det, som
Forstanden forestiller sig som noget godt. For
at ville det Gode, behøves kuns at kiende det;
men til at sætte det i Verk, udkræves en nye For¬
mue, som synes at være endnu mere adskilt fra de
andre, end Villien er fra Forstanden. Denne
Formue er Magt til at virke, og til at sætte det
i Verk, som man tænker og attraaer. I de
endelige Væsener er denne Magt indskrænket ikke
alene af Forstanden og Villien, men og af Lege¬
met og de udvortes Ting; Den er i det høieste
Væsen noget nendelig større end al den Magt,
som vi forestille os i Skabningen, ikke alene, for¬
di dette Væsens Magt strækker sig til alle muelige
Ting, men og fordi det har den Magt af sig
selv, og fordi vi deraf kunne slutte, at saadant
et allerhøieste Væsen maae, som nødvendigt, evigt,
uforanderligt, endnu paa en langt høiere og fuld¬
komnere Maade være eet, end det Væsen, som
tænker i os.
Jkke desmindre lader det, som der saavel i
den uskabte Eenhed, som i de skabte Eenheder,
vare trende Egenskaber, hvilke Fornuften ikke vel
