431
doblet Flid voxe saaledes, at den blev stærk nok
til at opfylde Villiens gode Drifter.
At den Alvise nødvendig maae være algod,
det er og meget klart. At kiende det Gode, og
at elske det, ere, efter de Erfaringer, som vi have
i vor egen Siel, saa uadskillelige Virkninger,
at de yttre sig til een og den samme Tid, uden
at der er noget Øieblik imellem dem. Vi elske
altid det Gode, lige saa snart og saa vidt som
vi kiende det. Vi kiende det ikke altid, ikke
fuldkommen nok, for at elske det saa meget, som
det fortiener efter dets indvortes Værdie og efter
dets rette Forhold til andre Ting. Det ringere
Gode overveier formedelst de stærke Jndtryk, som
det giør paa vore Sandser, ofte det større; og
det Gode, som vi begiere, det, som vi holde for
det beste, er ikke altid det beste i sig selv. For
den Alvidende derimod kan intet synes at være det
beste, uden det, som virkelig er det, og den Al¬
vise maae derfor og nødvendig være algod.
Men Magten, er den og en nødvendig Føl¬
ge af Viisdom og Godhed? ere disse Egenska¬
ber uadskillelige fra Magten? Denne Forbindelse
synes at være noget vanskeligere at forklare. An¬
dre have allerede beviist, at den Mægtigste maae
nødvendig være den beste, og deres Beviis ere
uimodsigelige, saavidt der tales om Almagten.
Et Væsen, som formaaer Alting, trænger til Jn¬
