438
tet; Det er sig selv nok; Det kan ikke blive fuld¬
komnere; Det taber Jntet ved andres Fuldkom,
menheder; Det kan ikke blive tret af at giøre vel;
Dets Magt tillader det ikke at være ledig og ubeg¬
skieftiget. Det kan altsaa ikke af Egennytte,
Misundelse, Magelighed eller Afmagt enten ska¬
de andre eller forsømme at giøre dem Godt, o
disse ere jo dog de fornemmeste Aarsager, hvorfor
Menneskene forsømme det? hvorfor de misbrug¬
Magten? Et Menneske, som slet intet behøved
eller begierede for sig selv, som var i høieste Grad
virksom, og som aldrig kunde blive tret, hvor
ypperlig skulde han ikke regiere, dersom han hav
de Magt til at giøre alt, hvad han vilde? Je
siger man, dersom han og havde ligesaa stor For
stand; Men er og den altid en Følge af Magten
Dette synes at være den største Knude; Forstanl
og Viisdom en nødvendig Følge af Magt! hv
skulde vel kunne bevise det? En uendelig sto
Magt uden Forstand er saa forskrækkelig en Tan
ke, og den blotte Muelighed af saadant et Væse¬
støder Fornuften saa meget, at vi holde det for ef
af de største Modsigelser og Umueligheder, end
skiønt vi ikke fuldkommen kunde bevise, hvori den
ne Modsigelse og Umuelighed bestaaer. Men E¬
farenhed, vil nogen maaskee svare, beviser jo dog
at Magten ikke altid er afmaalet efter Forstanden
Jeg tvivler meget, at man skal kunne anføre saa
