440
som uden Forstand misbruger Selskabets Magt
til at skade andre, har en Magt, der, i Henseen¬
de til en viis Regent, forholder sig, ligesom Lø¬
vens forholder sig til Menneskets, og Stenens til
Løvens.
J det høieste Væsen er denne Forbindelse end¬
nu klarere. Almagt uden Viisdom er ikke ale¬
ne et Begreb, som en fornuftig Siel mere afskyer
end den største Modsigelse; Men Modsigelsen et
endog temmelig klar. Et Væsen, som formaae¬
de alting uden at tænke, hvor lidt formaaede det?
er det ikke at sætte paa engang al Formue i et Væ¬
sen, og at nægte det tillige den største af alle For¬
muer? Aarsagen til den Vanskelighed, som vi fin¬
de i at betragte Viisdommen som en Følge af
Magten, kommer uden Tvivl deraf, at vi giøre
os gemeenlig saadanne Begreb om Magten, som
udelukke den vigtigste af alle Formuer, den, uden
hvilken ingen anden Magt var muelig, nemlig
Forstandens Magt. Naar vi bruge det Ord
Magt, forestille vi os altid en vis legemlig Magt,
og det er endda mere den Magt, ved hvilken Le¬
gemerne modstaae Bevægelsen, end den, som
opliver dem. Kunde vi see ind i Tingene til den
Kraft, som opliver og bevæger alle Legemer, skul¬
de vi uden Tvivl finde, at den var nærmere be¬
slægtet med Tænkekraften, end vi i Almindelig¬
hed troer, og at den Kraft, som opskyder i Træet,
