441.
lignede noget den, som giør Løven saa meget mæg¬
tigere end Stenen.
Endog den Magt, som vi erfare i Legemet,
staaer i en meget nøie Forbindelse med Forstan¬
den. Et sundt Legeme, fuldt af stærke og mun¬
tre Livsaander, hvor meget giør det ikke til at
skierpe alle Sielens Kræfter? Saadan en stærk
Siel, som boer i et sundt Legeme, fatter hastig
og let, den beholder længe hvad den fatter, og
kan, uden at svækkes derved, længe fortsætte sine
Betragtninger. En stærk Siel er ikke frygtsom,
kielen, utaalmodig, mistænkelig, vredladen, mis¬
undelig, vellystig og vegelsindet. Disse Bevæ¬
gelser, af hvilke saa mange Laster opstige, og som
indskrænke saa meget baade Viisdommen og God¬
heden, komme af Sindets eller Legemets Svag¬
heder. Den store Misbrug af Magten, som
vi kalde Tyrannie, er gemeenlig en Virkning
af Frygt og Mistanke. De stærke Siele fryg¬
te intet; de have Tillid til sig selv, mistæn¬
ke ikke lettelig andre; de lade sig ikke let ind¬
tage af Tingenes udvortes Anseelse, og de
forstyrres ikke i deres Overlæg af Tilbøielig¬
pederne. De ere ædelmodige, tapre, bestan¬
dige og oprigtige; Saaledes erfare vi endog i
Mennesket selv, at Viisdom og Godhed ere Føl¬
ger af Magten.
