444
uden at formindskes selv, antænder mange Lys.
Saa mægtig er den menneskelige Siel alene ved
Hielp af dens gode Bevægelser; og hvor uende¬
lig mægtig maae da ikke en evig og uendelig Kier¬
lighed være i det godgiørende Væsen, som er
Kierlighed selv?
Uendelige Eenhed, som i et eneste udeleligt
Væsen, uden mindste Adskillighed, indbefatter
alle de Fuldkommenheder, som min Siel ikke for¬
maaer at tænke anderledes end stykkeviis. Du,
for hvilken det er et, at kiende det Gode og at
elske det; hvis Godhed er fuld af Viisdom, og
som er viis alene til at giøre Godt! Din Al¬
magt ophæver ikke din Viisdom og Godhed;
Nei, ved din Vusdom selv er du almægtig, og
fordi du er almægtig, derfor er du og uendelig god.
Almagt er i dig Kierlighed, og Kierlighed Almagt.
J dig er ingen Egenskab den første eller sidste, in¬
gen Adskillighed, ingen Følge, intet Tal. Du er
ganske hvad du er. Dine Gierninger, store
Gud, bære et tydeligt Mærke af den Eenhed,
som hersker paa en endnu langt fuldkomnere Maade
i dit Væsen og i dine Egenskaber. Ethvert tæn¬
kende Væsen er et Udtryk deraf; den hele Natur
regieres ved et Vink, og sigter i alle sine Foran¬
dringer til et eneste Maal, som du alene kiender.
Til denne Hensigt, som er Skabningens Middel¬
punkt, løve alle de skabte Kræfter tilsammen.
