146
været en Tiberius Gracchus, en Marius, elle
en Cæsar, som vilde have stillet sig for i Spidset,
af det misfornøiede Folk; havde der været en Co¬
riolan, en Sylla, en Pompejus, som mel
Haardhed og Magt igien vilde have oprettet S¬
natets Myndighed, skulde Rom strax være ble¬
ven et Anarkie, d. e. en Stat, i hvilken alt¬
vilde være alting, og hvori der hersker e
Lighed, som ophæver al Orden; eller og en De
spotisme, d. e. en Stat, i hvilken alle ere intet
Til Lykke for Rom fandtes der paa den Tid
Byen en redelig Borger, som hverken smigrede
for Folket, eller søgte at giøre sig selv stor ved af
undertrykke sine Medborgere; Menenius Agrippe
holdt en Tale til de Misfornøiede, og han udret,
tede ved den bekiendte Fabel om Striden imellem
Maven og de andre Lemmer saa meget, at en
hver Borger gik rolig tilbage igien, og troede
at en Stat, grundet paa en fuldkommen Lighed
imellem alle Stænder, var lige saadan en Van¬
skabning, som et Legeme, der bestod af lutte
Maver.
Denne artige Lignelse er ofte bleven anført
det patriotiske Selskab, hvis Samtaler foruem¬
melig gaae ud paa at beklage de skadelige Følger
af en indbyrdes Misundelse og Uenighed imellen
de adskillige Stænder. Det er vel sandt,
saadan en Misforstaaelse ikke er nær saa farlig
