171
r som et Menneske, der ved Fraadserie har for¬
dærvet sin Mave saaledes, at den ikke meere er
skikket til Fordøielsen. De andre Lemmer maae
arbeide stedse for at fylde saadan en fordærvet
Mave, uden at faae igien fra Maven de Nærings¬
safter, som behøves til at vedligeholde det hele
Legems Styrke og Førlighed. Jo mere Maven
opblæses, des mere tage de andre Lemmer af,
indtil det hele Legeme taber tilsidst sit naturlige
Forhold, og nogle tynde og smale Been ikke meere
ere i Stand til at bære den af en usund Fedme og
fordærvede Vædsker opblæste Bug. Den sande
Ære, som er Adelsmandens fornemmeste Grund¬
regel, og som den ved sit eget Exempel, bifald
og Opmuntring bør antænde og vedligeholde i de
andre Stænder, er den sunde Næringssaft, hvor¬
ved en oplyst, ærekier og vel opdragen Adelstand,
bliver lige saa nyttig for Staten, som Maven er
for de andre Lemmer; Da dens Vankundighed
derimod, Letsindighed, fordærvede Sæder, og
tsær den Hovmod og Foragt, hvormed den ofte
anseer Videnskaber og Fortienester, ere lige saa
mange onde Vædsker, hvormed den forgifter de
andre Stænder. En almindelig Forfængelighed
og Titelsyge er den usunde Fedme, hvormed dette
fordærvede Statslegeme belades, og som giør det
mere og mere uskikket til Virksomhed og Bevæ¬
gelse. Arbeiderne undertrykkes ved Udsuelse og
