851
Foragt, deres Tal og deres Vindskibelighed tager
daglig af, indtil disse nyttige Stænder, som ere
Statens Seener og Been, ikke meere kunde bære
saa umaadelig en Krop.
Saaledes taler Adelsmanden; og Kiøbman¬
den skaaner ikke heller sin Staud. Det er slemt
nok, sagde han engang, at have en usund og for¬
dærvet Mave; men det var endnu værre, om alle
Lemmerne bleve til Maver. Hvad skulde fylde
disse Maver, naar der var ingen mere Hænde
til? De bleve, troer jeg, alle til Vindblærer,
og saadan en Vindblære er i mine Tanker enhvet
adelig Borger, enhver, som forlader en nyttig
Stand, for at søge en fremmed Ære; Det ef
en Haand eller en Fod, som vil være Mave, og
vi have nok, synes mig, i alle Stænder af saa¬
danne forhungrede Maver; Dersom vi faae mange
flere, spise de os alle op. J har maaskee Ret,
sagde han engang til Adelsmanden, til at beklage,
at nogle af Eders gamle adelige Maver ikke er
saa sunde, som de burde være; men hvoraf kom¬
mer den Usundhed, uden af Mangel paa Bevæ¬
gelse i de andre Lemmer? Deri ligner Staten og
saa det menneskelige Legeme. Lad Middelstan
den bevare sine Grundregler; lad den dyrke Vi¬
denskaberne, Konsterne og Handelen; og ikke
agte anden Ære, end den, som forhverves ved
Fortienester; lad den ved sin Vindskibelighed for
