450
og de høiere Stænder selv skulde vinde meget der¬
ved; De skulde bringe det dertil, at de ikke meere
bleve misundte af deres nyttige og fortiente Med¬
borgere, og at de i deres vigtige Foretagender ikke
havde nødig at bekymre sig om Pøbelens Dom¬
me. Og de Lemmer af Staten, som ved Viden¬
skaber og Dyder have forhvervet sig indvortes
Prydelser, der trænge til ingen fremmed og laant
Anseelse, Prydelser, hvis ægte Glands dog til¬
sidst engang fordunkler alle udvortes Ærestegn,
med saa Ord, saadanne Lemmer, som de, om
hvilke Apostelen siger: at de lade vel i dem selv,
og have ikke anden Prydelse behov, hvor
meget skulde de endnu ikke kunne udrette til den
sande Æres, til Videnskabernes og Dydens Ud¬
bredelse i Verden, dersom de satte Priis nok paa
dem selv for ikke at agte anden Ære end den, at
være Selskabet til Nytte og Prydelse i den Stand,
hvortil Forsynet har kaldet dem? Maatte dog
sagde han tilsidst, denne sunde, christelige og
for Staten og Selskabet saa nyttige Tænkemaade
engang blive almindelig i Verden! ja, lagde han
til, den skulde blive det; naar Geistligheden lærer
mere at agte det Væsentlige af Religionen, og
baade i Lærdom og Levnet viser, at Guds Rige¬
bestaaer mere i Gierning end i Ord. Dermed
sluttede Præsten sin Tale, og Læseren seer deraf,
at denne Mand er lige saa oprigtig, som de andre
