402
Den menneskelige Fornuft kan vel begribe, at
af alle Love, som have været grundede paa en gud¬
dommelig Myndighed, ere ingen, som skikke sig
saa vel for Mennesket i Almindelighed, som de
christelige; men vi tilskrev uden Tvivl denne For¬
nuft for meget, dersom vi troede den stærk nok til
at kunde bevise disse Loves almindelige Forbindt¬
lighed uden al Undtagelse i Henseende til Perso¬
ner, Tider og Omstændigheder. Den skulde sna¬
rere føre os paa den Tanke, at der ikke engang kun¬
de være saadanne almindelige Love til, og at et¬
hvert Menneske maatte til enhver Tid, og i enhver
Omstændighed, have sin egen besynderlige Lov for
sig selv. Men den kunde tillige ikke længe fort¬
sætte denne Tanke, ikke længe betragte dens be¬
drøvelige Følger, uden at kiende Nødvendigheden
af en almindelig og uforanderlig Regel, og uden
med den fuldkomneste Hengivenhed at underkaste
sig den, som Religionen foreskriver, endog i de
Tilfælde, hvor den syntes at have de meest driven¬
de Grunde til at undtage sig selv.
Men saa fornødent som det er, at Religio¬
nen foreskriver Mennesket nogle uforanderlige Lo
ve; saa vist er det og, at en almindelig Religion
ikke bør have mange saadanne Love, fordi der kun¬
ne ikke være mange Regler, som skikke sig til ad¬
skillige Tider og Steder uden al Undtagelse.
Saadanne Love kunde ikke angaae andet end det,
