401
ger af Handlingerne, som ere fordeelagtige for
den Mening, som man antager, uden at overveie
alle de Uleiligheder, som møde paa den anden
Side; og den Slutning, som man giør af saa¬
dan en eensidet Betragtning, er man endog dri¬
stig nok til at kalde et mathematisk Beviis. Saa¬
danne Beviis skikke sig til ingen Videnskab mindre
end til Sædelæren, fordi de menneskelige Handlin¬
gers Moralitet kan ikke bestemmes uden af deres
Følger. Disse Følger er meget adskillige efter
Tiderne og Omstændighederne. Vi kunne af
Gierningernes Natur ikke slutte os til dem alle;
Erfarenhed maae lære os mange; En historisk
Betragtning af det menneskelige Kiøn, saaledes
som det er i Almindelighed, maae komme os til
Hielp. Og naar vi have ved alle disse Hielpe¬
midler lært at kiende Handlingernes adskillige
Følger, maae vi tilsidst legge de onde og gode
paa Vægtskaalen mod hinanden. Saaledes kom¬
me vi omsider til at bestemme, hvad der, om ikke
i alle, saa dog i de fleste Tilfælde er mindst Ulei¬
lighed underkast; og en høiere Grad af Vished
er ikke muelig. Men denne Vished er og stor
nok til at bestemme os, og meget større end den,
som man indbilder sig at have fundet, naar man
efter et saa kaldet mathematisk Beviis har betrag¬
tet Handlingerne paa een Side alene.
