411
dem i sit Overslag; De komme ham derfor ikke
heller til at vakle. Meget uformodentlige Hæn¬
delser ere de eneste, som ikke kunne bringes i Be¬
regning; men naar der handles om Love og al¬
mindelige Indretninger, maae vi hverken bygge
paa de gode Hændelser, eller lade os afskrække af
de onde; Livet blev ellers en Drøm og Statskon¬
sten et Lykkespil.
Der er ingen, indtil de almindeligste og
allersikkerste Regler i Statskonsten, som jo hvert
Øieblik maatte indskrænkes og forandres, dersom
man vilde lade sig bevæge af saadanne Grunde.
Man har f. Ex. i de frugtbareste Lande frygtet
saa meget for at sulte ihiel, at man, ved at ind¬
skrænke Udførselen, har undertrykt Vindskibelig¬
heden, befordret Ladhed, formindsket Landets
Producter tilligemed Consumtionen og Folke¬
mængden, og tilstoppet de eneste Tilløbskilder,
igiennem hvilke Staten kunde vinde noget igien af
det, som den giver ud for fremmede Vare. Øi¬
nene ere endelig blevne opladte paa nogle Natio¬
ner; de have efter simple og fornuftige Grunde
ikke alene tilladt men og belønnet Udførselen af
saadanne Vare. En lykkelig Erfaring har hos
dem endnu mere stadfæstet Grundreglerne. En
større Afgang af Vare, flere Folk en, ivrigere Dyr¬
kelse af Landet og Mængde af Magaziner have fo¬
rebygget al den Mangel, som man kunde befrygte
