4!!
manden skulde ellers være bleven meget empfindt¬
lig over denne Tale; Nu derimod giorde den ham
kuns undseelig over sin egen Blødhed.Jeg
takker Eder, min Ven, svarede han, for Eders
Erindring; Den har maaskee vogtet mig fra at
fordærve en god Sag; J har Ret; Sandheder,
som ere saa klare, tabe kuns ved Omsvøb. Men
hvad skulde jeg giøre, skulde jeg igientage de
Grunde, hvormed man saa ofte har beviist Nyt¬
ten af Frihed og Eiendomme? skulde jeg be¬
kaabe mig paa alle Nationers Tilstaaelse? man
antager jo ikke, man hører ikke engang saadanne
Beviis? Jeg maatte altsaa forestille mig Sagen
som uafgjort, i det mindste iblant os, og fore¬
tage mig at bevise, at Sandheder, der ere bygte
paa saa almindelige Grunde, ere og Sandhe¬
der her i Landet; at man ikke behøver at kiende
et Land for at bevise, at Frihed og Eiendomme
ere lige saa nyttige her, som de ere andensteds;
og endelig, at en Dansk Herremand maae, naar
han tænker vel, tænke i denne Sag ligesom
Plato og Aristoteles, Grotius og Puffendorf.
See, sagde han videre med en Smiil, det var
det Nye, som jeg vilde bevise, og som jeg, for
ikke at støde nogen, forestillede som noget, der
endnu ikke var afgjort. Jeg vilde siden have
besvaret nogle af de Jndvendinger, som bleve
remsatte her i Selskabet; men jeg skulde og
